Samtale Terapi

Gestaltterapi

Gestaltterapi er udviklet i 1940erne og har udspring i den psykodynamiske skole. Men over tid er metoden udviklet, så den har flyttet sig mere i retning af den eksistentielle og humanistiske psykologi.
Engang havde gestaltterapien ry for at være konfronterende, men i dag er gestaltterapien mere omsorgsfuld og respektfuld overfor klientens forsvar og grænser.
Udgangspunktet er, at mennesket er selvhelbredende, i den forstand, at vi igennem selvindsigt er i stand til at hele os selv psykisk.
I gestaltterapi er vi ikke fokuseret på løsninger, her er fokus indsigt i egne følelser, mønstre, intentioner og begrænsninger. Mennesket er ansvarligt for sit eget liv og sine egne handlinger, i samspillet med andre.
Formålet med terapien er at blive i stand til at være i kontakt med egne følelser, at udtrykke egne behov, og indgå i autentiske følelsesmæssige relationer til andre mennesker, og at kunne leve sit liv i overensstemmelse hermed.

Kognitiv terapi

Mange mennesker, der søger terapi, har et ønske om at lære at handle anderledes, og for nogle er en undersøgelse ud fra gestalt terapiens indsigt ikke altid nok, eller opleves ikke som hurtig nok. De kan have glæde af kognitiv terapi, og at opleve at forandringer kan afprøves umiddelbart efter terapisessionen. I kognitiv terapi er udgangspunktet, at vores tanker styrer vores følelser og handlinger. En påvirkning udefra genererer en tanke, der skaber en følelse og en kropsfornemmelse som personen handler instinktivt ud fra. I terapien undersøger vi ofte en konkret situation, der har medført en uønsket reaktion, uhensigtsmæssig handling, kropslig uro, angst eller depression. I terapien undersøges situationen, hvilke tanker, følelserne og kropslige fornemmelser, dette medførte. Formålet at identificere de automatiske tanker, der ofte er ubevidste og negative og årsagen til uroen. Når man kender sine automatiske tanker, er det muligt at finde ud af, om de er sande, eller der er alternative tanker, der er lige så realistiske eller mere realistiske. Denne proces kan sætte os i stand til, at reagere mere hensigtsmæssigt, fordi vi kan berolige sig selv, ved at huske de bevidstgjorte alternative tanker.

Ved kognitiv terapi arbejdes der med hjemmeopgaver mellem terapisessionerne. Det kan være registreringer eller eksponeringer, altså træning i at observere, had vi gør og hvad der påvirker situationerne positivt og negativt, og at øve os i, at gøre noget andet end vi plejer, og få erfaringer med, hvordan det virker.
En gren af kognitiv terapi er ACT. I ACT er fokus på vores grundlæggende værdier og mål med vores liv. Kort sagt ser vi på, hvordan problematiske situationer og handlemønstre skaber problemer for os, hvis disse udleves i strid med vores grundlæggende værdier. Her arbejdes ligeledes med at få en bevidsthed om, hvordan vi handler, hvorfor vi handler sådan og om på at ændre vores adfærd, så den er i overensstemmelse med vores værdier.

 

Systemisk Coaching

I coaching arbejdes vi med at finde frem til en handling eller en løsning på et problem eller et dilemma, som du har.
I coaching tager vi udgangspunkt i dit problem eller dilemma. Vi undersøger det i forhold til tre domæner.

  • Det refleksive domæne: Hvilke tanker, vi har om problemet og hvilke tanker andre kan have om problemet.
  • Det etiske/personlige domæne: Hvordan vi har det med problemet, følelser og værdier.
  • Det produktive domæne: Hvilke handlemuligheder vi kan se, i forhold til problemet.

Formålet er, at du finder frem til hvad problemet eller dilemmaet handler om, og hvordan du kan handle i overensstemmelse med dig selv og dine vilkår.